tandlæge

 


Forklaring af fagudtryk

7 + oklysal ???

Du kender det godt - din tandlæge forklarede, hvad der skulle ske med tanden, men tankerne fløj, og hvad var det nu lige, han sagde?

 

På denne side prøver vi at gennemgå de mest almindelige ord og behandlinger, og hvis du kommer på et relevant spørgsmål, skriver du bare til os på vores mail

 

Rodbehandling
Et meget grimt ord ! En tand er hul og indeholder blodkar og en nerve. Hvis nerven dør, reagerer kroppen på det døde væv. Derfor er det nødvendigt at fjerne det døde væv og fylde hulrummet op. I dag råder vi over så gode bedøvelsesmidler, at det ikke bør gøre ondt at få rodbehandlet en tand. Ofte er det slet ikke tanden der gør ondt, men knoglen der holder tanden. Det gør det jo ikke lettere at forstå.

Implantat
Implantater bruger man som erstatning for enkelte eller flere tænder. De kan også bruges som forankring af løstsiddende proteser, især i undermunden. Implantatet sættes i ved et lille indgreb, og når det er helet op og har sat sig godt fast i kæben, kan man sætte keramiktanden eller protesen ovenpå.  Rasmus har en avanceret efteruddannelse i implantologi.

Parodontose
Er et andet ord for tandkødsbetændelse, hvor tandens tandkødslommer er blevet så dybe, at bakterierne "trives" og generer tandkødet. Det giver blødende tandkød og dårlig ånde. Heldigvis kan din tandplejer rense lommerne, og du kan holde dem rene med tandstikkere eller tandtråd, hvorefter bakterierne dør, og tandkødet bliver sundt igen. I dag er parodontose den hyppigste årsag til, at tænderne mistes så ........

Krone
Keramiktand, porcelænstand, guldkrone osv. kært barn..... I princippet holder vi os til 5 forskellige slags kroner. Den mest almindelige er metalkeramikkronen, som er et fingerbøl af guld med porcelæn "brændt" udenpå. Du skal som kunde spørge efter guldets renhed (karat) og porcelænets hårdhed, idet det er her kvaliteten viser sig. Guldet til fingerbøllet fås i skrivende stund "mundbestandigt" fra 77% til 86,5% rent, og porcelænets hårdhed kan i dag fås så tæt på tands hårdhed, at det ikke slider unødigt på tanden "overfor". Til fortænderne kan det, alt efter farve og gennemskinnelighed af tanden, være nødvendigt at lave LAVA-, Procera- eller Empress-porcelæn. Med disse porcelænstyper kan man lave tro kopier af nabotænderne - det bliver rigtigt flot, og igen: det gør ikke ondt at få det lavet. Endelig er der guldkronen, som ikke er så køn, men som er rigtig god, hvis du skærer tænder, eller hvis der ikke rigtigt er plads (tænderne er meget små).

Plastfyldning
Diskussionen om hvad der er sundt, usundt, skadeligt eller miljøsvineri overlader vi til andre. Her i Amager Tandplejecenter laver vi ikke kviksølvsplomber, fordi vores kunder syntes, de er grimme. Vi kan bedre lide at lave pæne hvide tænder. Vi bruger primært EvoCeram med Bond N.T. som primer og bond.

 

tandlæger

 

 

tandlæger link venstre

 

Tandlæger

Hvide tænder

Her bor vi

Weblog og kurser

Personale

Forklaring af fagudtryk

Kontakt dine tandlæger

*ONLINE BOOKING*


 

Amager Tandplejecenter 

Tårnby Torv 9 

2770 Kastrup

32 50 46 50

 


tandlæge